Tlf. 29 857 858 - følg os på      

Nyt Vindue?

Hvordan laver man hul til nyt vindue?

 

Før man starter et projekt, anbefaler vi at man tager kontakt til en fagmand og tegner en forsikring der kan dækker et sådant projekt. Vi, hos Aarhus Murer & Tømrerforretning, bruger nedenstående procedure, når vi skal lave hul til vindue hos kunder. 

Vi starter altid med at tjekke om der går synlige kabler eller vandrør i det område hullet skal være. Man kan se kabler, hvis der er en stikkontakt eller anden form for installation i området. Der tjekkes også om der er skjulte rør eller kabler. Det gør vi blandt andet ved at kigge på om der ligger et badeværelse på etagen over eller andet der har vandinstallationer. 

Herefter går vi videre til at kigge på facaden for mulige sætninger udvendigt, hvor vi tager fotodokumentation, så vi kan lave kontrol på hullet efter det er etableret. 

Før arbejdet kan begynde, starter vi med at dække gulv og flisebelægning af med pap og krydsfiner, så gulvet ikke bliver beskadiget. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bygge en støvvæg, før nedbrydningen går i gang indenfor. 

Hvis i skal have en mindre vindueshul, udfræses og monteres en “Lille Hjælper” som skal holde facaden oppe under etableringen af hullet. Hvis det til gengæld er større vindueshuller der skal laves, fjernes sten i facaden og bagmur og bjælke stikkes gennem ydervæggen. Hertil skal 2 rørben monteres som minimum på hver gennemgående bjælke.  

Når facaden er sikret, fjerne 2 rækker sten i vandret, så der kan lægges en teglstensoverligger ind i facaden. Teglstensoverliggeren lægges ind på plads og fuges der fuges rundt om. Træ- eller plastklodser lægges midt på undersiden af overliggeren, så der kommer en lille pilhøjde. Derefter bankes facaden ned, fortandinger saves, begge falser mures op, fuges og syres ned, før man åbner ind til huset. 

Bagmuren skal have samme behandling som facaden, med nedbrydning til overligger osv. Dog skal muren ikke syres ned indvendig. 

Herudover skal falserne mures ud til facaden, dog afbrudt af 3 cm flamingo, som fungere som kuldebrosspærre. 

Når alt ovenstående er lavet, kan man lave den type stålbænk som ønskes til udenfor, og også lave den vindueskarm som ønskes indendørs. 

 

Vi håber du vil nyde godt af vores lille guide til at lave et hul til vindue. Og hvis du har brug for hjælp, er i mere end velkomne til at kontakte os. Så skal vi nok finde den mulighed der passer lige netop til dig.